|
Natten
til lørdag d. 13. oktober drog vi igen nordpå for at komme til vores paradis -
nemlig "Skogen" i Funäsdalen. Køreturen
herop var hård kost, da vi kørte direkte fra Kulturnatten i København i et stræk med nogle
få timers søvn undervejs - hård kost,
når man dagen i forvejen har været oppe siden kl. 5 for at møde på arbejde. Hundene
klarede det fint - de var også godt trætte efter en hyggelig kulturnat i
København, hvor ca. 1.000 besøgende på Dansk Polarcenter fik hilst på slædehunde. Omkring
Särna begyndte der at ligge sne, og temperaturen var under 0 grader - Turen via
vej 311 over Tannäs var noget af en udfordring med hårdkørt sne og støvregn!
- gudskelov havde vi fået
pigdækkene på!
|
Funäsdalen
er inde i en rivende udvikling. De kommende år vil der blive satset endnu mere
på skiturismen, og planerne er at udvide løjpesystemerne, så der udover de
meget krævende alpine løjper også vil være løjper, der passer til familier
med børn samt os andre, der kun lige er begyndt på det med slalomski :-)
Det
er rart at komme tilbage til en by, hvor de handlende genkender os, og der
bliver hilst hjerteligt, når vi er nede i byens supermarked.
Der
er ved at blive bygget en del lejligheder, og vi kan på priserne se, at det
bliver attraktivt at bosætte sig i Funäsdalen. Priserne på både huse og
hytter
er eksploderet igennem de sidste par år!
|
Hundene
har opholdt sig på stakeout, mens vi har arbejdet på at få hundegårdene sat i stand.
Det bliver godt at få det i orden, så hundene til vinter kan være i deres
egne hundegårde og ikke skal bo i bilen.
|
Yuki
var selvfølgelig også med i Funäsdalen - hun har jo været her før og indtog
da også hjemmevant en af de tø køjer, hvor vi sover. Sjovt nok vælger hun
altid at lægge sig i Bo's seng :-)
Yuki
har nydt dagene her, hvor hun som "fri" collie bare drøner af sted.
Det er jo noget lidt andet med huskierne, der nok vil drøne af sted, hvis de
gik løs, men det er ikke sikkert, at de ville komme hjem igen med det samme.
Her er så meget vildt i området, og vi ser dagligt spor efter ren
og elg, der har passeret gården.
Derudover
har der aldrig været så megen bjørn i Härjedalen, hvilket desværre har
ført til sammenstød med mennesker, mens vi har været her.
I
området omkring "Skogen" lever der en to-årig hanbjørn, hvis
efterladenskaber vi stødte på.
Yuki,
der nu har været hos os længe, skal snart igen genforenes med Gabrielle,
og hun flytter til Island medio november.
|
Omgivelserne
på "Skogen" udvikler sig fra gang til gang, vi kommer herop. The Gold Rush
Museum bliver hele tiden udvidet med nye bygninger eller effekter. Det
nyeste er bl.a. et roadhouse samt et vaskeægte "Jail"
Om
sommeren er det muligt at komme og vaske guld, som man gjorde det i Alaska i
starten af 1900-tallet.
Slædehundene
fylder også meget af Gold Rushens historie, og man kan i een af hytterne se
originale avisreportager fra de store løb fra den tid, hvor guldfeberen rasede,
og hvor siberian husky blev "opdaget" og slog igennem som verdens
hurtigste slædehund.
|
Selvom
vi har arbejdet på at bygge hundegårde, har der dog været tid til lidt
træning også. Og vi må sige, at en 8 km'er tur med udsigt til fjeld, sø og
smuk natur slår træningsturene i Hvalsøskoven med flere meter!
|
Udover
at modificere de eksisterende hundegårde, var det også nødvendigt at etablere en ny og femte hundegård - det krævede blot, at der skulle fjernes
rødder og stammer fra væltede træer. Der blev brugt både økse og sav for at
komme igennem de mange lag trærester.
Vejret
har været perfekt til arbejdet. Den første dag var med snevejr, der mandag
slog over i tø og først igen torsdag blev det igen sne.
I
følge Björn kan det godt gå hen og blive en hård vinter. Sommeren i
Härjedalen har været ekstremt dårlig og kold
-
der har faktisk faldet sne i samtlige
måneder i 2007!!! - også sommermånederne!!!
Det
vil nu ikke gøre os noget med en god lang og snerig vinter, hvor vi kan få
optimale forhold og få kørt en
masse slæde med hundene.
|
Efter
fire intense arbejdsdage blev hundegårdene endelig færdige og er nu klar til brug for
vinteren, hvor vi skal bo 4 uger på Skogen. Vi glæder os meget til at tilbringe
så lang tid her sammen med hundene, "Skogens" beboere samt Familien Persson - Husky
Horizon - der kommer i uge 8.
Skønt
bliver det for hundene, at de nu kan være i hundegårde og ikke skal stå i stakeout
i mange timer eller være i hundeboksene i bilen.
På
gensyn "Skogen" i vecka 7!!
|
|
Foto: Ulvedalen v/Susan
Hansen og Bo
Petersen
|
|
|
|