Dagbog

Lørdag d. 12. februar


Uha, så er der snart gået en uge, og tiden bare flyver af sted!!

Vi vågnede i morges til minus 25 grader, brrrrr......., en kende koldt skulle vi lige hilse at sige. Vi kan dog konstatere, at vores støvleimport fra Canada har bestået sin prøve! Vi købte i sommer begge to Baffin-støvler, mushing model, og de holder i den grad, hvad de lover!

 

Slædehundeferie på 1. klasse

Camp Dannevall er simpelthen THE PLACE!!!

Udover de meget flotte forhold med hyggelige og gennemførte lejligheder, ja, så oser campen af høj klasse! Standarden er høj for både mennesker og hunde - better place findes nok ikke i hele Norden.

 
Faktaboks:

Ingvar De Forest - eller bare "Greven" - Kennel Snowtrail

I 2010 døde et af de mest betydningsfulde mennesker i forhold til siberian huskyens udvikling i Skandinavien. Ingvar De Forest importerede 1978-1980 15 siberians, hvoraf de 14 kom til at indgå i avl. Disse hunde lagde i store træk grunden til den nordiske - og især svenske - racing siberian husky linie. Af betydningsfulde hunde fra disse importer kan især nævnes Zero's Dargo (f. 1974), der lavede 4 meget væsentlige kuld i Sverige.

Dagens vejr: - 25 til -17, sol og skyfrit

Dagens menu: Hjemmelavede HAMBURGERS!!!

Billedet viser gårdagens menu - TJUR!

Billedet forestiller vores pejse-husky Freja i gang med en ½ time på den ene side. Herefter følger naturligvis ½ time på den anden side! I dag har Freja fået motion - dvs. Susan stod på ski med hende ca. 1,5 km ud af sporet. Pludselig gik det op for Freja, at sporet ingen ende havde og så vendte Freja om ... klog hund!!!

Dagens hund: Jabba

Jabba er lige straks 11 år, vores allerførste husky og vores ubestridte alfa-han. Sidste sæson havde vi hurtigt vurderet, ville blive Jabbas sidste. Han havde det svært selv på B-spandet og virkede slidt. Vi syntes alligevel i efteråret, at han skulle prøves her i den nye sæson. Det viste sig at være en god idé. Jabba har i år haft sin bedste sæson i årevis og opfører sig ofte som en fjollet unghund, når han sættes på skaglen. Her på Camp Dannevall Stortrives Jabba, æder som et tærskeværk og danser sig næsten igennem det inspirerende spor. Dejligt at se en ældre hund blive yngre... Godt gået gamle ven :-)  Se film >>> Her

Næste dagbogsblad >>> Her


 

Kennel Ulvedalen

v/ Susan Hansen og Bo Petersen, Fælledvej 4, 4281 Gørlev

+45 27 20 20 54
SH