1.
September I'm
back! Can You hear me? For
jer, der ikke kender mig, vil jeg kort præsenterer mig selv. Jeg hedder
Yuki og er en 3 årig
tæve af racen korthåret collie - i huskykredse bedre kendt som polarcollien
- måske den eneste i hele landet. Hvis jeg var en bil, ja, hvilken ville
jeg så helst være? Blev en gang sammenlignet med en Maserati. Hmm... ja,
hvorfor ikke. Lækker på den elegante og sofistikerede måde uden at
overdrive - altså selvom overdrivelse måske nok fremmer forståelsen. Hvad
laver jeg så her igen igen? Joh..., venter! Min mor drager til
Island - landet med lækre islandske hanhunde; rigtige hyrdehunde
naturligvis - UDEN MIG! Er i stedet kommet på "feriekoloni" i Ulvedalen. Om
der ikk' er hanhunde her? Masser!! Just not my type! Ankom
i lørdags og blev allerede søndag morgen - klokken lort naturligvis - slæbt med i skoven
for at overvære, at
14 hylende og savlende huskier blev spændt for en vogn, som de så ellers
knoklede derudaf med blot for at komme hjem igen med et saligt smil om læberne, der kunne minde om
lykke: Jeg forstår det ikke. Fik da både kødben og guffer uden at ha'
knoklet rundt i skoven. Ja, hvem er egentligt klogest her. Jeg spørg'
bare! Det
kan godt være, at min netopkobling ikke altid virker optimalt, men jeg
kan da regne den ud - he he! Bortset
fra de dér huskyting, så er her såmænd meget fedt. Maden
er fin fin, men her er nu alligevel en kende landligt. Vilde dyr er her
skam også. Lige overfor Ulvedalen render der nogle gigantiske skabninger
rundt på nogle enormt lange ben. Hunde er det tydeligvis ikke, så jeg
har valgt at lade som om, de ikke eksisterer. Det virker tilsyneladende,
da de er holdt op med at løbe efter mig. Hvad
skal ventetiden her på bøh-landet så bruges til? Dase, dase og dase!!! Og
så en gang imellem - mest for at undgå liggesår - slå vejen forbi
tastaturet for lige at opdatere bloggen. |