Dagbog

Mandag d. 6. februar


"Timmerstugan" er en af to hytter, som det er muligt at leje hos Björn Uglem, der ejer gården "Skogen". Hytten er at betragte som en museumshytte og den anden hytte "Björnstugan" er nok mere velegnet som feriehytte. Vi ankommer søndag d. 5. februar og bliver budt velkommen til Timmerstugan,. Vi havde regnet med at bo i "Björnstugan", som vi gjorde sidste år, men da der i løbet af næste uge ankommer en fransk slædehundekører med sin familie,  skal de bo i den anden hytte. 

"Timmerstugan" oser af atmosfære og er meget hyggelig, men der er mange smånips at passe på - vi vænner os til lidt mindre armbevægelser.

Vi har et perfekt spor, som giver mange muligheder for forskellige distancer - og en positiv ting er, at der ikke må køre scootere på sporet andet end den, der lægger sporet.

Vi har i år også mulighed for at benytte hundegårde, som Bo dog har sikret yderligere, da de ikke er bygget til huskyer, der jo kræver lidt mere end blot en lille indhegning for at blive inde i hundegården.

Efter en lang dag i det fri, er det godt med en lur! Der er ingen som Freja, der kan nyde livet. Hun er glad for at være udenfor, være spændt foran en slæde eller sidde på stake-outen - men hun ELSKER at ligge i sofaen. Det eneste, der kan få hende til at rejse sig, er lyden af en svensk kötbulle, der lander på køkkengulvet.

 

"Ligesom mange andre mushere tillader Rusty * en hund ad gangen at komme ind i huset - Dagens hund -. Dette er en praktisk måde at opretholde et personligt forhold til dyrene på, som ejere af kæledyr får, uden at blive overrendt af hunde."

 

* Rusty Hagen: Vejrbidt, jordbunden og nybegynder inden for konkurrencemushing. Kommer fra North Pole, Alaska. Bliver nr. 19 i The Yukon Quest 1998." 

Der skal pustes til ilden, før der kan laves mad! "Timmerstugan" er en gammel hytte, og interiøret er af ældre dato - charmerende, men ikke altid lige praktisk Og  Bo kokkererer ikke på det gamle komfur men på et almindeligt tidssvarende. 

 

"Hunde var et intimt, stilfærdigt og traditionelt vintertransportmiddel - opfundet af eskimoerne, der anvendte deres vifteformede hundespand til at krydse det uformelige landskab på den arktiske kyst, og derefter modificeret til hundespand spændt for slæden parvis i rækker til skov- og flodruterne som blev brugt af missionærer, postbude og guldgravere."

Næste dagbogsblad >>> Her


 

Kennel Ulvedalen

v/ Susan Hansen og Bo Petersen, Fælledvej 4, 4281 Gørlev

+45 59 50 20 54
SH