Vi kører ud sammen med
hvert vores 4-hunde-spand. Det er rart, at vi i år kan gøre det. Træningen
går ud på at vælge de fire hunde, der skal konkurrere til Nordic Open i
Åsarna om 1½
uge. Igen i
år er det et læreår - vi er stadig nye, og der er meget at lære! Apropos at lære,
så er "Prikkerne" også i lære - de er ved at vænne
sig til at få en træksele på, stå på stake-out med de øvrige hunde, og de
får lov at løbe foran slæden 300-400 meter. Vi leger det ind, og de synes, at
det er sjovt. Freja får efter en 13 km træningstur lov at løbe eller
lunte en lille tur med de små. "At
spænde hunde for en slæde, er en opgave, der rangerer et sted mellem rodeo og
bleskift. Man griber fast i et halsbånd og holder godt fast, frigør hunden fra
dens kæde og løfter dens stærke forben op fra jorden. Folk, der undervurderer
disse springende, kæmpende dyrs råstyrke, er til deres overraskelse sluppet
fra det med brækkede fingre. Forsøger man at flytte en hund, der har alle fire
ben på jorden, får den trækkraftens fordel, og man kan meget vel ende med at
blive trukket af sted med ansigtet i sneen. Men når man holder forbenene i
vejret, hopper og tripper hunden fremad i en kluntet dans over hundegårdens
glatte, pakkede sne." |
|