Dette er livet - bag på slæden med glade hunde spændt foran. Vi er nu ved at beslutte, hvilke af hundene, der skal løbe Nordic Open:

Tir er sikker - hun sætter fortsat et godt tempo i front. Det eneste, der kan være lidt usikkert, er hendes unge alder. Spørgsmålet er, om hun går træt, om hun er i stand til at klare alle tre dage til konkurrencen. 

Chewbacca - vores tredje stjernekriger er også ret sikker på at komme med. Han løber stabilt, og det er tydeligt, at sneen er hans rette element. Han løber på en ganske anden måde end hjemme i Danmark. Hans eneste fejl er, at han skal skide, når vi har løbet et par kilometer, men han er i stand til at gøre det i farten og bremser derfor ikke spandet nævneværdigt.

Jabba - bliver bare bedre og bedre for hver træningstur. Han løber lead sammen med Tir, og hvis han fortsætter den udvikling, han i øjeblikket viser, ja, så er han med! Han er også den hund, som jeg stoler allermest på, forstået på den måde, at han vil gøre ALT for os. Han er en kammerat!

JarJar - volder lidt problemer pt. Han er inde i en periode, hvor han selv vil bestemme, og løber ikke helt så overbevisende, som han har gjort i træningen i Danmark. Han er taget af på leadpositionen, da han har det med at skulle ud at markere op ad hvert træ, han kunne finde interessant, og det dur bare ikke. Vi har derfor sat ham ned bagerst, og det ser ud til at fungere lidt bedre. Det er som om, at han ikke helt tåler det ansvar, som vi har givet ham under træningen, hvor han har løbet lead med Tir.

Duke er sidste "mand" - svigter een af de andre tre hanner, kommer han med, men lige nu befinder han sig på reservebænken. Han løber godt, stabilt og giver et godt træk i slæden, men han har ikke helt samme tempo som de øvrige - nu får vi se, hvordan tingene udvikler sig de nærmeste dage.

Freja venter på, at resten af holdet bliver spændt på. Om hendes rolige attitude er et udtryk for, at hun rent faktisk ikke rigtig gider i dag, er ikke til at se - men godt ser hun ud den lille røde!!!

"Men nu trækkes slæden fri af nattens sne, rystes ren og stilles i startposition. For at holde det hele på plads under forberedelserne gøres et sneanker fast i et eller andet solidt. Den dobbeltkæbede, femogtredive centimeter lange rustfri stålkrog, der er bundet til slædens skelet med et stærkt reb, er hundespandets håndbremse."

Vi skal åbenbart en tur i grøften, når vi er i Sverige! Med lidt hjælp fra Hasse og et par tyske skiturister lykkedes det at komme op af hullet - snekæder er ej heller en dårlig ting. Det er utroligt at en tynd kæde kan betyde så meget  - og op kommer vi så!

Om det var for fotografens skyld, eller hvad det var, Bo havde i tankerne må stå hen i  det uvisse :)

Næste dagbogsblad >>> Her