Dagbog

Fredag d. 10. februar


Fredag er hviledag - for fir'benede men ikke tobenede. Dagen bruger vi på skiløb. 

Der er en flere udmærkede langrendsløjper med udgangspunkt fra Funäsdalen, hvor man kan vælge lige netop dén rute, der mht. distance og terræn passer til den enkeltes behov. 

Efter en god lang tur gør det godt med en kop kaffe og en svensk "basse".

 

I fuld fart nedad bakke - Bo i fin stil, og denne gang kører han ikke i grøften. 

Vi vælger at køre en 10 km løjpe forbi det sted, hvor vi tidligere har lejet hytte. Det kunne være interessant at se, om der bor hundefolk dér nu - det gør der - et svensk par, der kører lidt turistkørsel.

Det er dejligt at få rørt både læg og lattermuskler på en dag som denne, hvor hundene hviler i boksene med hver deres kødben af en nyslagtet okse, som vi fik med fra Karlstrup. Vejret er perfekt med sol og frostgrader. Vi nyder det så længe, det varer. Det er annonceret, at det bliver mildere i løbet af ugen - op til plusgrader. Det lover ikke godt for Nordic Open i Åsarna næste weekend.

Herligt er det også at få løbet sammen - til hverdag træner jeg for det meste alene hjemme i skoven, hvor jeg løber med en hund eller to. 

Mon Bo kan overtales til lidt løbetræning, når vi kommer hjem? Faktisk har vi talt om at løbe Alt for Damernes parløb for 20-året for vores første deltagelse - nu må jeg se, om han kan overtales!

Halløj, hvor bliver du af Bo? Nu går det ned ad bakke - jubiiii!!!

Sikken en nedkørsel - Bo bliver væk på vej ned, men dukker op lidt senere med sne i skægget.

Kan mærke at min form er okay - langt bedre end sidste år, så de mange timer på skovstierne har altså hjulpet. Nu må jeg se, om det rækker til Åsarna, hvor jeg sidste år nok var det svageste led. Hundene klarede det i fin stil, hvorimod jeg kom i mål med tungen langt ud af halsen!

Hundene har haft godt af et hvil i dag. Det er som om, de har været klar over, at det er deres fridag. De har ligget på tagene af hundehusene i hundegårdene, og hvalpene har leget med Tir.

JarJar forsøger stadig at udtænke en mulighed for at komme ud. Han fik i går fært af elg, da jeg var ude at gå med ham - han har udtænkt menuen!

Næste dagbogsblad >>> Her


 

Kennel Ulvedalen

v/ Susan Hansen og Bo Petersen, Fælledvej 4, 4281 Gørlev

+45 59 50 20 54
SH