Mandag d. 10. marts

VM er veloverstået og sikken en oplevelse!! Vores hunde løb tre super gennemløb med tider, der var meget konstante for de tre heat. Lørdag lå vi til en plads i top 20, og spændingen var stor, om vi kunne holde den.  Det kunne vi ikke! Når feltet er som det er, er der ikke råd til at kaste minutter bort, hvilket vi gjorde. Super ærgerligt, og vi ender på en 25. plads i et stærkt 4-hundefelt med 42 tilmeldte starter. Målet var en placering i den bedste halvdel, hvilket ikke helt lykkes. Vi kommer igen næste år!! 

Tak til hundene for en helt igennem flot præstation! De tre unge hanner på blot 19 måneder har vist super gode takter, og de er først lige begyndt! Tir var igen min støtte og lead - bedre hund fås ikke!! 

Vi lægger nu 4½ uges oplevelser bag os, og det bliver ikke nemt at tage fat på hverdagen igen - og drømmen om Sverige er blevet endnu stærkere. 

Tak til Björn for, at vi får lov til at være en del af Skogen - "Home is where the heart is!"

Onsdag d. 5. marts

Nu nærmer dagen sig for, at starten går for 1. heat. Fredag d. 7. marts kl. 14.19 og med startnr. 232  kører vi over startlinjen! Vi får ikke mulighed for at opdatere hjemmesiden mens konkurrencen løber af stabelen. Følg derfor med >>> Her

Søndag d. 2. marts

VM-holdet er sat! Det har ikke været nemt, da vi har 8 gode hunde som vi kan tage af. Vi har testet alle hundene i forskellige kombinationer og har vurderet på alt lige fra koncentration, fokus, spisning af sne, udholdenhed og stabilitet. Holdet, som det er blevet til, er følgende: Tir og Loke i lead - Geri og Freki i wheel. Tre af hundene var med i Nornäs, og Tir har tidligere kørt sporet i Åsarna. 

Hold da op, hvor er det dejligt, at Tir fik timet sin løbetid, så hun er blevet klar. Jeg har haft hende med på de sidste træningsture, og det giver mig en god ro, at hun er med. Vi arbejder super godt sammen, og hun følger hver bevægelse, som jeg gør. Hun har blik for, hvad der skal ske alene på det, som jeg gør. Loke er med som co-lead - ikke fordi han er helt fantastisk til at tage kommandoerne, men han arbejder 100 % koncentreret og har et godt fokus. Geri og Freki er super i wheel, og vi har aldrig været i tvivl om de to! - deres skagler er altid spændt helt ud, og de reagerer på mindste lyd fra mig. Jeg har forskellige lydkombinationer, der signalerer speed, hold tempo etc. og de kender dem og reagerer på dem.  De knokler simpelthen fra start til slut! 

Torsdag d. 28. februar

Det er onsdag. Vi står op til endnu 15 cm nysne - det var tiltrængt! Det sner hele dagen, og vi må køre slædesporet flere gange med scooter for at gøre det nogenlunde farbart. Begynder at køre med det første 4-spand kl. 11 og herefter følger det ene spand efter det andet. Vi har planlagt 6 kørsler. Nogle af hundene skal ud at køre to gange med en pause imellem. Omkring kl. 17.00 har alle hunde og mushere været ude og køre, og det er tid til fodring: HIKE + kød/fedt. Den daglige ret, der er at finde på menukortet. Alle spiser med god appetit, og det virker som om, at Tirs løbetid ikke længere påvirker de "stakkels" hanner helt så meget - deres maver har i hvert fald vundet kontrollen igen :-) Det er spændende, om vi har ramt rigtig med dagen for Tirs parring. Omkring d. 20 marts kan vi - måske - se de første tegn på drægtighed.

Siden lørdag er der faldet en masse sne. Det er herligt med al den sne, men det er faktisk ikke koldt nok. Temperaturen ligger konstant omkring 0 grader, hvilket ikke er normalt. Sverige oplever i år den mildeste vinter i mands minde, og det lover absolut ikke godt for fremtiden. Vi vil godt have kulden med også!

Med den megen sne har det betydet, at vores slædespor ret hurtigt forsvinder. Man kan simpelthen ikke se sporerne eller mere præcist, vi kan ikke, men FREJA kan!!! Hun fandt vores spor i Gammel Skogen, da hun lå i lead på et 8 spand. Hun elsker den type af opgave, og hun er super god til at løse den - selv de mindste sving på ruten tager hun med stor præcision. Det er så imponerende, det hun gør. Vi har ikke oplevet nogle af vores andre hunde løse tilsvarende opgaver lige så suverænt som Freja. Hun er sgu en ener!! 

De 6 unge hanner + Kraka viser stor arbejdsvillighed, og det må godt gå stærkt - nok ikke anderledes end når 14-16 årige knægte gerne vil køre stærkt på tunede knallerter - men ansvar, det tager de altså ikke - de unge hanner. De har brug for, at nogle af de erfarne hunde er med på spandet og kan tage de beslutninger, som "knægtene" ikke kan. Under træning eksisterer der ikke i deres hoveder forskel på højre og venstre - glem al det pjat og kør! Det er dog en kende problematisk, når vi ønsker, at de skal gå venstre om på ruten og så stedet insisterer på, at de altså gerne vil til højre - højrekommandoen kan meget hurtigt komme til at forstås som, at vi går til venstre og omvendt - er I med? :-))

Udover træningen af de unge hunde, nyder vi meget kørslerne med de "gamle" hunde. De har ikke så travlt, udviser stor ro, når vi spænder for, og har et stort overskud, når vi kører på fjeldet. De ved, hvad det handler om, og de ved også godt, at det er ret dumt at brænde energien af allerede på de første km. Jabba, JarJar, Duke og Chewie er 4 arbejdsheste, der nyder at trække og arbejde, når det går stejlt op ad fjeldet. De er 4 dieselmotorer, der bare er blevet bedre med alderen. Opal, der helst nyder sit otium spændt foran slæden, slider og arbejder stadig som en besat. Hun er simpelthen så jublende glad, hvergang hun skal med ud at køre. Vi er hele tiden meget opmærksomme på, om hun kan "klare mosten", for vi tror faktisk ikke, at hun selv vil sige fra. Hun er født som slædehund, og vi ønsker også, at hun skal ende sine dage som slædehund - også gerne med rollator :-))

Tir, der har været i løbetid stort set siden vi ankom, har kørt på lidt forskellige spand. Hun er så sikker i det, som hun gør, at hun er med på VM-holdet. Selvom hun er parret, skal hun køre konkurrencen. Sidste gang, hun var drægtig, var hun også i fuld træning, og det er jo som bekendt ikke nogen ulempe at være i ret god form, når man har en graviditet og fødsel foran sig. En hund, der er i god kondition og fysisk form, kommer hurtigere over en graviditet og fødsel - helt på samme måde som hos os mennesker - og så er det jo ikke en sygdom at være gravid :-) Det ville også se kønt ud, hvis alfa-tæven i en ulveflok lagde sig hjemme på sofaen, når hun var blevet parret og lod de andre i flokken om at jage etc. Næh... den går ikk' :-)

Tirsdag d. 26. februar

Endnu en weekend er overstået og varsler, at vi tager fat på den 3. uge her i Sverige. Team Husky Horizon tog hjem lørdag og vender tilbage i uge 10, hvor de igen skal bo I Älgstugan - den anden af de to hytter, som findes på Skogen.

Søndag kørte vi atter mod Särna for at mødes med Tirs udkårne - Alka-Shan's Low Limit. Det tog ikke mange minutter, før end der var gang i amorinerne og den første af 2 gennemførte parringer kom i hus.

Efter parring, snak, kaffe og mere snak med Anneliese og Manfred Witschel - to af de mest betydningsfulde mennesker for udviklingen af siberian husky i Europa - gik turen til Sörberget, hvor vi atter overnattede hos Frost'erne. Det var herligt igen at mødes, få snakket og spist en masse dejlig Lasagne.

På vej til Tirs anden parring mandag eftermiddag besøgte vi Jørgen Grüner - Team Koyuk - der træner til deltagelsen i langdistance-løbet Polardistans. Jørgen er den første dansker, der deltager i dette løb, der byder på en 400 km rute. Jørgen og hundene så kanon godt ud, og alt går efter den plan, som Jørgen har lagt. Det bliver spændende at følge, når det går løs i uge 11 - et par dage efter VM - der jo nærmer sig. Vi så deltagerlisten i går, og det er noget af et felt, der stiller i 4-hundeklassen. Der er en del polske kørere, og de plejer at køre godt! Vi må vente lidt med at blive nervøse - nu skal vi bare fortsætte med at køre slæde med hundene og NYDE det!

Vejret er igen blevet vinterligt - med en masse dejlig sne!

Torsdag d. 21. februar

Det milde og lune vejr er - desværre - også kommet til Funäsdalen. Vi har haft plus 2-3 grader siden mandag, og der er ikke faldet mere sne. Heldigvis er her nok at tage af, da der er faldet relativt store mængder netop i vores område - men det er noget af en nedtur at stå op til luftning af hunde i regnvejr!

Træningen frem mod VM er igen i gang. Vi tester nogle forskellige lead-kombinationer, da det er for usikkert kun at satse på, at Tir skal blive klar. Vi vil de næste par dage teste Hugin og Munin, der tidligere har vist meget gode takter - det kan dog mærkes på hannerne, at her er løbetid, og det influerer selvfølgelig på deres præstationer. Thor, der faktisk godt kan gå i lead, har fra d.d. glemt ALT om, hvordan man skal arbejde i front og Jabba har gravet sin hjerne ned og er gået i han-hunde-løbe-tids-mode, og her vil han befinde sig i 1½ uge fra nu, uden at vi kan komme i kontakt med ham. Det er sgu hårdt at være hanhund :-)

Jeg kørte i går onsdag og i dag torsdag en super tur med Hugin og Munin i lead og Geri og Freki i wheel.

Mandag d. 18. februar

Det er mandag morgen, og der hviler en tilfredshed og ro over stedet efter en weekend, der har budt på både skuffelse og glæde! Lørdag morgen drog vi mod Nornäs for at køre det første løb, der samtidig er kvalifikationsløb for deltagelse i VM. Forventningerne var høje, og jeg glædede mig helt vildt til at køre med de fire unge ulvedrenge. Vi havde valgt at lade de fire unge hanner køre løbet dels for at teste deres form og dels for at teste hvordan de vil reagere , når de er i konkurrence. Tir, der er i løbetid og normalt løber lead, kunne ikke bruges, så vi satsede!

Sporet så relativt nemt ud, dog var der to veje, der skulle passeres, hvilket ikke er noget problem, da der blev sagt, at der ville stå officials ved de to overskæringer. 

Første start lørdag nærmer sig, og vi gør klar. Der er ca. 300 meter til start, og vi vælger at spænde hundene foran slæden nede ved bilen og trække dem op. Men de fire ynglinge, der bare vil fremad, bliver stresset af at blive holdt tilbage, og vi "kæmper" lidt med at få dem til start. 30 sekunder tilbage, og vi - hundene og jeg - er parate! 5, 4, 3, 2, 1 GO!!!!!!!! Vi ryger ud af af startområdet, og jeg mærker, hvor tændte de fire er! De sprinter som sindssyge, og jeg koncentrerer mig bare om at holde fast i slæden. Op igennem skoven går det, op over en lille forhøjning og vupti befinder vi os på den første af de to veje, der skal passeres. Hundene vælger at svinge ned ad vejen og fortsætter i samme høje tempo. Jeg råber og dirigerer dem til at stoppe. Jeg har ikke mulighed for at bremse, da vi kører på ren is. Men hundene, der bare vil af sted, hører mig ikke, og jeg vælger at kaste mig og slæden ind i grøften, hvor jeg har mulighed for at sætte mit anker, og bremsen har noget at hive fat i! Hvor f..... er de officials, der skulle ha' stået vagt??? Og intet gult skilt, der skal markere, at der er forhold, man skal være opmærksom på. Jeg får sat anker, vender hundene, der ikke fatter en bjælde af, at de ikke bare skal fortsætte, og jeg kæmper nogle minutter med at få vendt slæde og hunde. Længere nede ad vejen står der en mand ved sin bil. Jeg råber ham an, og beder ham holde slæden, mens jeg får trukket hundene frem, så de kan forstå, at den altså er god nok. Imens jeg står og bøvler kommer den kører, der starter efter mig. Han kommer over vejen. Jeg får redt skagler ud, får ro på mig selv og hundene og når at køre inden næste kører kommer bag mig. Shit - har sat 4-5 minutter til! Vi fortsætter, og hundene er oppe i kadence igen. I løbet af kort tid har jeg indhentet den kører, der startede efter mig. Jeg kommer med stor fart og anråber ham og beder ham om at stoppe, hvilket han helt korrekt gør i det øjeblik, hvor hundene er ud for hans slæde. En sky af løs sne vælter hen over de forreste hunde, og de synes absolut ikke om at skulle passere! Vi forsøger et par gange, hvor de ikke vil, og jeg beslutter at stoppe op og give ham et lille forspring og fortsætter med scootermåtten på, så farten holdes nede.

I mål i en tid, der var en kende skuffende - især da vi ved, hvor meget de hunde normalt kan. Jeg er ked af det og også en smule rystet over vores stunt ned af den asfalterede vej og tænker et kort øjeblik på, at jeg ikke vil køre til start søndag - tør ikke tage turen een gang til!

Efter en lang nat med ganske få timers søvn, drager vi atter mod Nornäs. Jeg har besluttet at køre og sætter min lid til, at arrangørerne har lyttet på vores henstilling om at få en official  på netop det sted på ruten, hvor det gik galt.

Vi har aftalt at spænde hundene for oppe ved startområdet og ikke lade dem trække slæden de 300 meter med brems og deraf følgende stressoplevelse over ikke bare at kunne give den fuld hammer. Starten bliver en helt anden, rolig og hundene virker langt mere sikre på, hvad der skal ske. Alligevel suser de ud af startområdet, og jeg lægger en plan for, hvad jeg gør ved vejen, der ret hurtigt kommer efter starten. Så er vi der! Jeg kan over den lille forhøjning se den orange farve fra een af vagternes jakker og tænker YES - det går. En smule brems på slæden, op over forhøjning og ud på vejen, hvor hundene fortsætter lige over og fortsætter ud af sporet. Når at råbe TAAAK for hjælpen, og så er vi bare igen på farten. Efter 2 km ser jeg Joakim, der er kørt ud 2 minutter før mig, og vi tager ham højre om i god fart. Ingen problemer med at overhale. Hundene knokler som gale. Underlaget er tungt, og det er jobbigt for hundene - men hold da op en forskel fra i går. De er fokuserede, sikre på hinanden og på mig. På vej hjem - mangler 4 km - ligger der et 8-spand, som hundene bare løber forbi. Vi fortsætter i den gode fart og kan se forude, at der ligger endnu en kører fra min klasse. Jeg regner med, at det er piece of cake bare at fortsætte, men hundene, der ret hurtigt opdager, at det er samme kører fra i går, som de ikke ville overhale, nægter simpelthen at gå forbi ham. Vi gør et forsøg, men må konstatere, at den går altså bare ikke. Jeg lader ham igen køre og kommer ind lige bag ham og i en tid, som er helt okay. Tænker ved mig selv: "Det var godt at komme op på hesten igen!" 

Jeg fik kørt mig to pladser op i det samlede resultat og kørte 4. bedste tid ud af 14 kørere i søndagens heat. Hundene gik som en drøm og fik vist mig, hvad de kan - og hvad de endnu ikke helt kan. Vi skal arbejde med passagerne, og de skal lære sig at bremse-sne osv. ikke er noget farligt, at vi bare fortsætter uden at tage notits af det. Deres unge alder taget i betragtning, synes vi faktisk, at de 4 ulvedrenge har gjort det godt, og selvom det er konkurrence, er det så absolut også træning! De ting, som man kommer ud for til en konkurrence, ligner ikke nødvendigvis det, som hundene oplever på egen hjemmebane, når der trænes. 

Nu skal der hygges og køres med de andre hunde også!

PS. I øvrigt blev 4-spand klassen i Nornäs vundet i suveræn stil af Michael Frost Hansen fra Team Frost 'n' Fun. Michael kørte simpelthen r.... ud af bukserne på alt og alle!!! Stort tillykke til Michael og resten af Frost'erne.

Torsdag d. 14. februar

Efter nogle helt fantastiske træningsdage i sol og minus 10-15 grader har vi i dag torsdag ligget underdrejet på grund af en regulær snestorm. Det var planlagt, at det var hviledag i dag - men kun for hundene. Vi skulle ha' stået på ski, men det blev nu kun til VM i skiskydning på TV'et og en masse dejlige hjemmebagte boller med gedeost!!

Bo har været ude at køre vores slædespor op flere gange, og alligevel er det ikke til at se - spændende om vi kan hitte det i morgen, hvor de fire drenge, der skal køre konkurrence i weekenden, holder endnu en hviledag, men de andre hunde skulle meget gerne ud på en god tur over fjeldet. 

Dagen begynder med brygning af dagens første kop kaffe - den bedste på hele dagen! Samtidig "brygges" der vandingsvand til hundene bestående af tunfisk, dansk leverpostej og fedt. Ud i kulden og ordne efter hundenes morgentoilette, give hundene hver deres skål med vandingsvand, oprydning i hundegårdene, der også skal skovles fri for sne, hvis der er kommet sne natten over. Det er herligt arbejde et par timer, før vi selv kan indtage lidt morgenmad. Under morgenmaden planlægges dagen og i høj grad i relation til vejret. 

Det tager mellem 2-4 timer at køre med hundene - alle skal så vidt det er muligt ud at køre. Vi kører med små spand på 4-6 hunde og stort spand på 8-12 hunde. 

Opal, der nu er 11½ år, vil stadigvæk meget gerne løbe og trække foran slæden - det går ikke helt så hurtigt mere, men det er en fornøjelse at se en gammel hund, der stadig er i god fysisk og psykisk form. Måske det bliver hendes sidste tur på sne? 

Alle hundene nyder, at de igen løber i sne og ikke i mudder - deres motivation er helt anderledes, og vi oplever selv en stor glæde ved at kunne give dem den oplevelse, det er at være i deres rette element.

Når hundene har været ude at arbejde, tilbringer de eftermiddagen i hundegårdene eller i boksene i bilen, hvis vi er nede i  byen. Vi bryder os ikke om, at de skal gå alene i hundegårdene, uden at vi er her. Selvom vi har modificeret hundegårdene og bygget dem om, har vi nogle hunde, der godt kunne bruge tiden på at finde en løsning på at komme ud af hundegårdene, der ikke helt lever op til vores egen standard hjemme.

Fodringen foregår i løbet af eftermiddagen afhængig af, hvornår hundene har været ude at arbejde - vi fodrer relativt hurtigt efter en træningstur.

Omkring kl. 20 bruger vi 1-1½ time i hundegårdene sammen med hundene og får snakket, klappet og nusset med hundene inden, at de skal puttes for natten.

Klokken 22 er vi ved at være godt brugte og går stort set på hovedet i seng. Bo har et bageri, der lige skal ordnes, inden han kan gå til ro - men hjemmebagte boller smager nu bedst!!!

Tirsdag d. 12. februar

Endelig er vi her! I Funäsdalen på Skogen - vores Paradis! 4½ uge venter forude, og vi skal bare nyde hvert sekund. Den første uge bliver brugt til at teste, hvilke hunde, der skal køre det første løb, som også er et kvalifikationsløb til deltagelsen i VM i Åsarna. Det kræves, da vi kører som en del af Team Södra.

Vi stiller op i 4-hundeklassen i Nornäs den kommende weekend, og holdet som vil køre er: Ulvedalen's Thor, Loke, Geri og Freki. Vi har besluttet at teste vores egne 4 hanner. Det er ikke sikkert, at det bliver netop de 4, der skal køre videre til næste konkurrence, men vi ønsker at teste dem i et konkurrence-miljø, for at se, hvordan de reagerer, og om de kan stå distancen!

Tir er gået i løbetid, helt som vi havde forventet det.  Hun skal efter planen parres d. 25 februar.

Vejret er helt perfekt! Vi har haft minus 10-15 grader og høj sol indtil videre - vi klager ikke!