Nyheder 2008

Ulvedalen Sidste nyt Hundene Fotoalbum Sporten Artikler Links

Læs nyheder 2007 >>> Her

Læs nyheder 2006 >>> Her

Læs nyheder 2005 >>> Her

29. dec.

År 2008 synger på sidste vers, og vi har så småt vænnet os til tanken om, at vi i år IKKE skal til Sverige og køre på slæde. Vi deltager derfor ikke i løb i det svenske, og sæsonen bliver en mellem-sæson, hvor vi satser på at få huset solgt, at få trænet de unge hunde i spandkørsel samt at få kørt så mange kilometer som muligt med de to 8-spand, der nu er i træning.

 

Når vi nu ikk' kommer til Sverige, ja, så må svensken jo komme til os. Birger - Team Takotna - benytter i denne jul Ulvedalen som "Basecamp" og bor her med sine 4 dejlige samojedhunde. Udover at få talt en masse, får vi også trænet sammen samt råhygget!!

Se billeder >>> Her

 

Birger fejrer nytårsaften her hos os, og Gabrielle og Erik slutter sig til selskabet onsdag morgen, hvor vi traditionen tro vil fejre nytåret sammen med de hundekørere, der træner i Hvalsø Skoven (og som ikke er taget til Sverige.... SUK!!) 

 

Godt nytår til alle!!!

12. dec.
Sæt dig med en god kop dampende varm kop kaffe eller te - måske en hel kande og nyd dette indslag fra Finnmarkslöpet 2008, der varer i 30 minutter.

Hvis ikke du allerede kender til det amerikanske slædehundetidsskrift  "Mushing", kan vi varmt anbefale det. Et helt igennem fantastisk blad, der byder på spændende og meget vedkommende artikler >>> her

En anden mulighed er også det norske tidsskrift "Hundekjöring" >>> her

Rigtig god læselyst!!

7. dec.

Ikke just det mest fantastiske billede at bringe, men når man nu bliver rykket for, om der ikke snart sker noget på 

hjemmesiden, må vi jo hellere reagere :-)) Billedet er fra i dag i Hvalsø-skoven, hvor alle hundene sluttede 

dagen af med en omgang kødben fra mormor.

 

I øjeblikket er det ikke det bedste lys og vejr at tage billeder i. Når vi lufter om morgenen og eftermiddagen er det mørkt, når vi træner, er det mørkt, og når vi er på arbejde er det kun næsten lyst. 

Vi træner 4 gange om ugen - 2 gange hjemmefra i mørke og 2 gange i skoven til morgenlys, der næsten også er mørke. Vi nyder i høj grad at træne hjemmefra og har store forventninger til, at det bliver den måde, at vi på sigt kommer til at træne, når Sverige bliver en realitet. Vi kan også i den grad mærke på vores kørselsudgifter, at de i år er blevet reduceret, netop fordi vi kan ligge noget af træningen hos os selv. 

 

Hvalpene nærmer sig de 8 måneder, de er stadigvæk i vækst og er stort set allerede nu samme størrelse som de unge hanner. Vidar er den af hvalpene, der er vokset mest, og han er ikke færdig!! Han bliver en stor dreng og vil højst sandsynlig falde udenfor standarden. Vi har igen været til kontrol med hans skæve bagben, hvor det blev konstateret, at lårbensknoglen - måske - er for lang. Vidar skal nu videre til KVL, og her håber vi på, at der kan stilles en endelig  diagnose. Det er vigtigt for os at vide, om "fejlen" er genetisk bestemt, eller om der er andre faktorer, der har spillet ind og haft betydning for netop hans vækst. De tre af hvalpene fra kuldet har vi selv beholdt, de har haft samme betingelser mht. både fodring og motion og alligevel opstår der denne variation. 

Der er mange velmenende folk, der byder ind med diverse årsagsforklaringer, hvilket er helt fint, men vi vælger nu at sætte vores lid til de dyrlæger, der pt. tager hånd om Vidar.

Vi kan endnu ikke afgøre, om Vidar nogensinde kommer til at løbe med de andre hunde i et spand. Han er stadigvæk i vækst og meget kan ske endnu - lige nu nyder han livet indenfor og har tilsyneladende ikke spor imod at være sofahund :-) 

 

 

Udover at være voldsomt kohaset er vinklingen på bagsiden af bagbenene for lige - fra hæl til fod, der er drejet en smule udad under bevægelse.

Vi kan dog konstatere, at der sker forbedringer over tid. Fra at være meget krum på oversiden af bagbenet er han nu løsnet lidt op, men benene er stadigvæk forkert vinklet. 

Det, som vi bekymrer os mest for, er det slid og den belastning, der vil være på resten af skeletsystemet, når der er skævheder som disse 

- han må ganske enkelt ikke have ondt!

24. nov.

                                                                                                                                       Foto: Lotte Frost

Bo ved 2. heat søndag d. 23. november 08. 

Lead: Tir + Kraka

Swing: Loke + Hugin

Wheel: Geri + Freki

 

Bo deltog i år i 6-hundeklassen ved Novemberløbet i Bidstrup-skovene. Vejret, der i år var perfekt, bød på både frostgrader, høj sol og snefald. 

Ved første start lørdag kom Bo for sent til start og mistede dermed 34 sekunder. Flere faktorer gjorde sig gældende og med lørdagens start i baghovedet, blev søndagens start planlagt og tilrettelagt på en helt anden måde, og både hundene og Bo kom godt afsted.

 

Distance 6,8 km

Tid lørdag: 17.55

Tid søndag 17.10

Placering: 3#

 

                                                                                                                                              Foto. SH

Bo i mål første heat lørdag d. 23. november 08

Lead: Tir + Loke

Swing: Kraka + Hugin

Wheel: Geri + Freki

 

Tak til Maria, Max og Jan for handling og support!

Tillykke til bl.a. Michael Frost, der slog banerekord i Velo- samt 4-hundeklassen!

I 6-hundeklassen var der ingen tvivl om top 3 og tillykke til både Steven Frigaard og Claus Persson med heldholdvis 1. og 2. pladsen!

 

Snevejr og kødben - kan man ønske sig mere, når men er en slædehund!

2. nov.

Hvalpene er nu 6 måneder gamle og er så småt ved at skulle vænne sig til livet som slædehund. De er med i skoven stort set hver gang, vi træner. De øver sig i at stå på stake-out, få vand og godbidder samt vænne sig til alle de andre hunde, der er i skoven. Embla og Ask er ved at lære at få sele på (uden at vride sig ud), stå med selen på (uden at bide den i stykker) og blive spændt foran Susan iført mavebælte. Vi løber en lille tur på 1.000 meter, hvor der trænes i forskellige kommandoer og mødet med andre af skovens gæster. Pups six months >>> Her

Vidar

Vidar, der har haft voldsomt vokseværk i sine bagben, får lov til at gå en tur med Susan alene, hvor der øves kommandoer. Han er meget ko-haset og skal hverken trække, løbe eller udsættes for anden overbelastning. Vidar går til kontrol hos vores dyrlæge, er på et kosttilskud bestående af grøn læbemusling (Canosan), får dagligt massage og bliver skånet for voldsom leg og løb. Vi kan se en bedring hos Vidar men er stadigvæk meget i tvivl om, hvordan hans bentøj vil udvikle sig. Vidar skal til kontrol igen i løbet af november, og der tager vi stilling til det videre forløb. Hvis der er andre, der har haft erfaring med voldsomt vokseværk hos siberian husky, vil vi meget gerne høre om det og især om behandling samt prognose og udvikling. Mail: ulvedalen@ulvedalen.com

25. okt.
Ulvedalen rykker teltpælene op og flytter hinsidan!!

Drømmen om at flytte til det nordlige Sverige har eksisteret længe, og vi har igennem det sidste år talt en del om at få logistikken til at gå op i en højere enhed mht. til både at anskaffe ny bolig, gøre klar til 16 hunde samt at finde 2 nye jobs. Men allervigtigst har vi talt en del om det at flytte langt væk fra vores to piger, der bor i henholdsvis Klampenborg og Charlottenlund. 

Vi har indset, at det kan være meget vanskeligt at få tingene til at gå op i en højere enhed mht. at flytte nordpå og har derfor besluttet - i første omgang -  "kun" at flytte til Skåne. I Skåne har vi mulighed for at finde et hus, hvor vi kan træne hjemmefra, og vi kan derudover fortsat arbejde i Danmark, hvor lønnen er betydeligt højere ned i Sverige. Som bonus vil vi komme tættere på vores piger, end vi er nu.

Den primære årsag til, at vi ikke længere ønsker at bo i Danmark, er de stadigt ringere træningsforhold, som man som slædehundekører må leve med i al fald på Sjælland og i Odsherred Skovdistrikt i særdeleshed. Vi bor små 50 km fra nærmeste træningssted, som er Bidstrupskovene ved Hvalsø, hvor vi de seneste sæsoner har oplevet et øget pres fra skovens side med deraf flere og flere restriktioner omkring kørsel med slædehunde. Vores klare indtryk er, at man fra skovens side ikke længere ønsker at have slædehundefolket som brugere og kun venter på en lejlighed til at få os helt væk fra skoven. Det, som gennem mange år har været en fantastisk skov at træne i med et frugtbart og levende hundekørermiljø, er nu blevet en skov med rigtig mange begrænsninger og et ikke længere særlig rart klima mellem hundekørerne. Mistro til og irritation over hinanden er langt hen ad vejen det, som den øgede fokus fra skovdistriktets side på det negative ved træning af slædehunde har medført. Vi føler, at slædehundefolket gennem hele processen har været imødekommende; ja nærmest ydmyge overfor presset fra skovdistriktet og den lille men magtfulde håndfuld ryttere, der ikke føler, at de kan leve med, at der trænes slædehunde i et meget begrænset tidsrum i "deres" skov. Det er med ærgrelse, vi tænker tilbage på de mange timers arbejdskraft vi har lagt i opbygningen af P-pladsen ved Aunstrup med lovning om, at nu fik vi område med gode forhold for skovens aktive brugere og især hundekørerne. Selv omkring opstilling af hundene på det oprindelige stakeout-område har vi oplevet meningsløse indskrænkninger!!!

Forholdene i de nordsjællandske skove er heldigvis langt langt bedre og mindre problematiske end i Bidstrup. Både i Tisvilde Hegn og Gribskov oplever vi en meget mere positiv stemning omkring det, at der trænes med slædehunde. Ryttere, man møder på sporet, er langt mere imødekommende og langt mindre rædselsslagne, hvilket i sig selv fører til, at hestene tager den mere med ro, og at "episoder" sjældnere opstår. Desværre ligger Gribskov og Tisvilde alt for langt væk fra os til, at det er realistisk at benytte disse skove som faste træningssteder. Vi ser derfor ikke andre muligheder end at sælge vores pragtfulde hus ved Tissø og, når huset er solgt,  forsøge at indtage det gamle land på den anden side af sundet. 

19. okt.

På stake-out i haven efter en træningstur hjemmefra - man kunne ret hurtigt blive forvent :-))

Vi har løbetid for fuld udblæsning i øjeblikket, og vi nyder derfor at kunne træne hjemmefra, så ikke vi slæber vores hormonramte hanner med i træningsskovene. 

12. okt.
På kulturnatten dukkede der ved Dansk Polarcenter en noget forbavset journalist fra KNR (Grønlands radio) op. Han var i færd med at sammensætte et indslag til KNR om den københavnske kulturnat med fokus på de aktiviteter, der havde med arktis at gøre. Han havde dog alligevel ikke forventet at møde næsten 30 slædehunde på kæde midt på Christianshavn!

Forsigtigt spurgte han, om han måtte optage hundene, hvis jeg altså kunne få dem til at hyle - og det er jo ikke svært :-)  Det blev dog til lidt mere end blot hundeglam, da han også fik lavet et lille interview med Susan til KNRs hjemmeside og til radioavisen.

Se med her >>> her og lyt på udsendelsen >>> her

11. okt.

Hundene er klar - alle 16 fra Ulvedalen + 10 fra Frost 'n' Fun er sat på stake-out rundt om Dansk Polarcenter. Når det går løs med de besøgende ved vi, at der ikke bliver tid til at tage billeder. Både hundene og vi har travlt de 3 timer, hvor arrangementet løber af stabelen. Igen i år var der kendinge på besøg hos hundene. Der er børn, der er kommet år efter år, og som skal indlede deres efterårsferie med at komme og klappe netop deres favorit-hund. Og en kommentar fra een af de øvrige gæster: " Det kan godt være, at vi bliver ældre, men I bliver da flere år efter år" :-)

 

Endnu en succesaften ud i Polarnatten!! 

Måske den sidste, da DPC flytter til anden adresse i København.

 

 

Lørdag var den sidste dag, hvor Max , "Praktikanten" :-), var med til træning i Hvalsø-skoven. 

Tusind tak for din hjælp og helt fantastiske måde at være på over for hundene. Du har det i dig!!

 

Vi ses snart igen!!

9. okt.
I denne uge har vi erhvervspraktikant fra Strøby Skole. Max skal have et indblik i det at drive kennel, træne slædehunde samt lære lidt om hundeadfærd/-sprog. Hundene har "adopteret" Max og nu er han altså en af vores :-)

Torsdag skal Max besøge Kennel Frost 'n' Fun og fredag deltager Max på kulturnatten i København sammen med os og Frosterne. Lørdag slutter Max sin praktik af med træning i Hvalsø Skoven.

Polarnatten 2008
Slædehunde, fedtstenskunst og foredrag. Dansk Polarcenter og Videnskab.dk byder traditionen tro velkommen i Polarnatten på Grønlandske Handelsplads fredag den 10. oktober fra 18-24.>>> DPC
 

21. sept.

(Ulvedalen's) Loke og Freki i lead - Geri og Thor i Wheel. Vanding efter 2 km.

 

Det er en fornøjelse at kunne træne hjemmefra - ja, ligefrem LUKSUS!! Hundene bliver spændt foran vognen i indkørslen, af sted ud af grusvejen og ned langs Bøstrup Å. Ruten er på 4 km og er en fin rute at starte sæsonen på. Vi træner tungt og kører med 4 hunde ad gangen, der også giver mulighed for træning af spand-disciplin. Se billede >>> Her  

Se filmsekvens af de fire Ulvedrenge >>> Her (Tager lidt tid at indlæse - fylder 9,4 MB)

 

Sensommereftermiddag i haven >>> Her

16. sept.

 

Vi har i dag sagt farvel til Opal (Milkova's Opal) og Duke (Frost 'n' Fun Duke of Red Wolf)

 

Opal var slidt efter mange år som slædehund, og hun havde sin sidste sæson i vinter, hvor vi godt kunne se, at det kun gik een vej. Vi lovede hinanden, at hun skulle have sommeren med og så måtte vi sende hende på hendes den sidste slæderejse.

Tak til Inga og Frank, fordi vi fik lov til at overtage Opal, da hun var 6 år gammel. Hun har med sin bror Milkova's Riis haft os i skole ud i slædehundelivet!

 

Duke har boet hos os i nu 3½ år og har fast gået som wheelhund på de store spand. Duke har knoklet, og vi har nydt stor glæde af hans enorme styrke. Duke har igennem en længere periode vist tegn på, at han ikke længere trives - ikke som slædehund og ej heller som familie-nusse-hund.

Tak til Lotte og Peter, fordi I overlod Duke til os. Vi har nydt det store bamsedyr og tilbragt mange stunder med ham, hvor der bare er blevet hygget igennem - både med og uden tennisbold!

 

Vi har aftalt, at den dag, hvor vores hunde ikke mere trives og har et godt slædehundeliv, forpligter os til at sende dem af sted på deres sidste rejse og for Dukes vedkommende  er det nu. 

 

Farvel til 2 dejlige vuffer!!!

14. sept.

ENDELIG.... sæsonen er begyndt! Vi kan træne kortere ture hjemmefra, hvilket er dejligt - både for os og hundene. Se billeder >>> her

31. aug.

Bo er opvokset med flyvemaskiner og mænd på vinger - derfor var det oplagt i år at forære Bo en fødselsgave på og med vinger. 

Lørdag d. 30. august blev dagen, hvor Simba - Susans kollega og pilot med eget fly, en Flight Design CT SHORT WING, tog Bo med op på en times flyvning hen over Sjælland og omegn.

Flyvehastighed 200-250 km/t

ULVEDALEN set fra oven og med hunde på samtlige hundehustage :-))

"The Bridge"

Flere billeder >>> her

23. aug.
Et supplement til træning med vogn og slæde??? >>> Ellis Racing Sleddogs. Jeg ved ikke, om vores siberians ville acceptere denne form for træning, men effektivt ser det da ud ;-)
17. aug.

Pernille og Vidar

Søndag i august, sol og badning - de sidste takter af en sommerferie!!

Vidar med en god og effektiv fodbremse, Ask svømmer for livet, og Embla er nok i vandet for første og sidste gang :-))

 

Forhåbentlig er der mere slædehund, end der er vandhund i hvalpene - vand skal være hvidt og under 0 grader. 

Der var ikke udpræget begejstring ved det våde element!

30. juli
Nye billeder af hvalpene. Kig med i Liv i "hvalpekassen" >>> Her
26. juli

Efter en tur hos dyrlægen med hvalpene, der nu er 3 måneder, besøgte vi i dag Bauge hos Husky Horizon.

Hej brormand!! 

Embla og Ask hilser på - Bauge skal lige "mærke" efter, om han nu kan huske, hvem de er :-)

"Skal altså lige tisse en tår, så er jeg klar!" 

Hvalpene fik leget og tumlet med hinanden - til trods for varmen!

En tur ud i solen og varmen.....

Ulvedalen's Bauge

25. juli

Onsdag d. 23. juli fremvisning af hunde samt grej på Gerlev Idrætshøjskole i forbindelse med familiekurset:

Tag med James Bond til Grønland!!!

Torsdag d. 24. juli fremvisning af hunde samt grej i forbindelse med Kalundborg Festuge

Flere billeder >>> Her

14. juli

For første gang siden år 2000 har vi været på en mini-ferie UDEN hunde. Vores to piger Maria og Pernille tilbød at passe kennelen og gjorde det derfor muligt, at vi kunne besøge Gabrielle - kennel Jarvik - i Island. Gabrielle er ansat som PhD-studerende på Islands Universitet, hvor hun forsker i basalts evne til at optage og lagre CO2 fra luften.

Det blev en intensiv og koncentreret forlænget weekend, hvor Gabrielle og Erik fungerede som guider. Vejret var, som det nu en gang er på Island - sol og varme samt meget vådt og koldt! Vejret var dog ingen hindring, og samtlige minutter blev i den grad udnyttet. 

Tusind tusind tak til Gabrielle og Erik for invitationen og tusind tusind tak til verdens bedste tøser, der passede og plejede hundene, mens vi var væk - det vil vi aldrig glemme!!!

Billeder fra turen >>> Her

 

Vi har modtaget DVD-en:  WSA WC 2008 "Born to run Trained to Race" , og hvis du er interesseret i at se den, er du meget velkommen til at kigge forbi. Det giver noget af et sus at gense løbet på DVD-en, og den er ligeså et sprængfyldt krydderi til drømmene om livet med slædehunde i sneen :-)

Samtidig får man en rigtig god fornemmelse af, hvor veltilrettelagt og organiseret løbet var - det største slædehundeløb i Europa nogensinde!

6. juli
"Liv i hvalpekassen" er opdateret med billeder fra strandtur i dag søndag >>> Her
5. juli

I dag har Bauge sagt farvel til Ulvedalen og er hilst VELKOMMEN hos Husky Horizon. 

 

Bauge fik den flotteste modtagelse, og vi kunne trygt køre fra ham efter, at alle papirer etc. var ordnet. Det er både hårdt og meget tilfredsstillende at aflevere en hvalp. Hårdt fordi man jo knytter bånd - hvem sælger egentlig også deres børn :-))Tilfredsstillende fordi vi håber og tror på, at vi har "lavet" en god hvalp med de bedste intentioner - både mht. avl samt socialisering.

TILLYKKE til Husky Horizon med Ulvedalenes Bauge!!

29. juni

Hvalpesocialisering i Dyrehaven søndag d. 29. juni 2008

Udover hvalpene og Ttir, var Idun også med.

Siden med vores hunde er opdateret med nye navne på listen: Ask, Vidar og Embla, der bliver hos os! Bauge flytter hjemmefra om en uge, og vi glæder os meget til at formidle en hund af egen avl til Claus og Jette - Husky Horizon

Trætte hvalpe efter en spadseretur i Dyrehaven i dag søndag, hvor Pernille og Maria var med.

22. juni

Hvalpene er nu i fuld gang med at opleve den virkelige verden. For en uge siden på stranden ved Strøby, i går til torvedag i Gørlev og i dag søndag til børnedyrskue i Gørlev, hvor der blev hilst på lidt af hvert - både to- og firbenede. Det er en fornøjelse at opleve, hvor rolige hvalpene er, og hvordan de bare tager de mange nye indtryk med sig. Bauge vidste i øvrigt godt, hvad "Belgiske vafler" er og hjælper her på billedet den søde dreng med at spise lækkerierne :-) Tror, at Bauge kender samtlige menukort i dette land.......!!!!! Liv i hvalpekassen >>> Her

17. juni
Lidt billeder fra i dag, hvor hvalpene har været sammen med Idun og Kraka. Kraka tog straks rollen som tante og ved det mindste piv fra een af hvalpene, ja, så var hun der straks for at se, om alt nu var i orden. Idun, der selv er en stor hvalp, havde det næsten som var det juleaften - er alle 4 til mig? Spørgsmålet lyste ud af hendes øjne, og hun NØD dem alle 4! >>> Her

16. juni

Ulvedalen's Loke

2 år og er ved at udvikle sig til den smukkeste hanhund! Loke imponerede i slutningen af sæsonen, hvor han løb lead sammen med sin mor Fenrisulven Tir ved VM i Åsarna. Vi glæder os meget til at arbejde med ham i den kommende sæson!

 

Hvalpesiden er opdateret med Liv i hvalpekassen >>> Her samt hvalpebilleder uge 7 >>> Her

 

Nogle af billederne er fra besøg hos Familien Persson - Husky Horizon - hvor Bauge flytter til om 3 uger. Bauge har fået hilst på sin kommende hundefamilie og fået et første indtryk af sit nye hjem.

Samtidig har hvalpene været ude at køre i bil, været på stranden, i skoven og hilst på fremmede mennesker og mærkelige maskiner med lyd og larm! 

8. juni

Hvalpesiden er opdateret med hvalpebilleder uge 6 >>> Her og Liv i hvalpekassen >>> Her 

Lidt billeder fra haven i dag >>> Her

1. juni

Hvalpesiden er opdateret med hvalpebilleder uge 5 >>> Her

Liv i hvalpekassen >>> Her

26. maj

Mere liv i hvalpekassen >>> Her

Hvalpesiden opdateret med hvalpebilleder uge 4 >>> Her 

Liv i hvalpekassen uge 3-4 >>> Her

Hvalpene vokser og vokser, bliver mere og mere livlige og kan nu både se og høre!! Det mærkes i hvalpekassen, hvor der både hyles og bjæffes - i kor!

De fire hvalpe er meget forskellige, og vi studerer nøje deres interaktion - een af hvalpene skal videre herfra, og der bliver taget notater på samtlige observationer, vi gør os.

Embla - tæven - er en kopi af Kraka. Hun er aktiv, glad og "snakker" en del! Er gået ombord i foderskålen og spiser hvalpefoder med god appetit.

Vidar - han - er en smule tilbageholdende, er den sidste, der kravler ud af hvalpekassen og vil helst ligge tæt. Han er ikke helt så larmende som sin søster

Ask - han - er BØLLE!! Han er fremme i skoene om man så må sige. Og det der med hvalpefoder - forget it!! Vi spiser kun den ægte vare - mælk fra baren!

Bauge - han - er sådan cirka midt imellem Vidar og Ask. Han er meget aktiv, er med på at mosle, rolig og er sammen med søster allerede godt i gang med at spise opblødt hvalpefoder.

Ulvedalens Embla

Four weeks!

20. maj
Mere liv i hvalpekassen >>> Her Liv i hvalpekassen >>> Her Hvalpesiden opdateret med hvalpebilleder uge 3 >>> Her
13. maj
Fire fede frodige (f)valpe >>> Her Alle fire har mere end tredoblet deres fødselsvægt efter 2 uger!!!
11. maj
Liv i hvalpekassen >>> Her. Hvalpesiden opdateret med hvalpebilleder uge 2 >>> Her
4. maj

Tir har i dag fået sin første barselsgave - TAK til Husky Horizon!!!

Dagens vejning!!

"Et liv med slædehunde" var overskriften på det foredrag, som vi holdt for medlemmerne af Sorø hundevenner lørdag d. 3. maj. Det blev til 5 timer med foredrag, røverhistorier, hundesnak og en god lang klappe- og nusseseance med alle hundene - minus Tir, der jo er på barsel.

Hvalpesiden er opdateret med billeder af uge 1.

1. maj

De fire fede!!

Der spises, spises og spises!!!

30. apr.
Iduns fotodagbog er opdateret! Hvalpesiden er opdateret med billede for uge 0. Læs om baggrunden for parringen >>> Her
27. apr.

Tir har i dag født 4 hvalpe - 3 hanner og 1 tæve!

Den første hvalp blev født kl. 13.29 og den sidste kl. 16.16. 

Mor og børn har det godt :-)

24. apr.

One week left!!

 

>>> Ulvedalen opdateret!

15. apr.

Det var kattens!!

12. apr.
Da vi kom hjem fra Sverige tænkte vi, at det kunne være lidt sjovt at sende nogle af de mange tusind fotos, som vi havde taget, ind til DKK's fotokonkurrence, der offentliggøres i HUNDEN hver måned. Der gik ikke mange dage, før at jeg blev kontaktet af journalist Marlene Hedegaard, der gerne ville anvende nogle af billederne til en artikel om VM i Åsarna. Korrespondancen mellem Marlene og jeg udviklede sig til blot mere end brugen af et par billeder - lynhurtigt blev der afholdt et interview, og jeg fik skrevet en form for dagbogsblad om min oplevelse under selve konkurrencen. Læs mere i Scrapbogen >>> Her

Klik på billedet og gå direkte til artiklen!

Billederne til fotokonkurrencen må så vente til en anden gang! Billedet på side 25 i HUNDEN er fejlagtigt angivet med forkert fotograf. Billedet er taget af Ulvedalen! 


Der er nu kun 14 dage til forventet fødsel. Tir bliver stødt og roligt større for hver dag, der går, og vi er spændte på hvor mange hvalpe, der kommer denne gang. Hun ser ud som sidste gang på samme tidspunkt - mon ikke, der ligger 5-6 stykker derinde!

6. apr.

Foto: Starax                  

Kennel STARax - Iréne Ax, Kenneth og Jane -  fra Sverige var lørdag på besøg, efter at de havde deltaget i DSHK's udstilling i Karlslunde. Det var tre meget glade svenskere, der kom til frokost, efter at de havde "ryddet" bordet på udstillingen: STARax Afroditte løb af med BIR-titlen og hanhunden Robin blev BIM i veteranklassen. Grattis til Jer med det flotte resultat!!

Vi har i denne sæson flere gange mødtes med Iréne og Kenneth til de konkurrencer, som vi har kørt i Sverige, og det var hyggeligt at kunne mødes over en omgang god dansk frokost krydret med en masse hundesnak!!

Efter forespørgsel på billeder med Tir, har vi udarbejdet en side >>> Her


.... og så lige et KÆMPE tillykke til Kennel Frost 'n' Fun og Michael Frost Hansen med en helt igennem fantastisk sæson!!! 

Læs mere på Frost 'n' Fun

27. mar.

Vinteren blev så - igen - til forår!!

24. mar.

Så blev det påske og dermed forår og så kom vinteren!!!!

Gabrielle - kennel Jarvik - var med på vognen i dag, og vi er bare så super stolte over at kunne vise Gabrielle, hvordan vores unghunde arbejder. Deres far er nemlig Jarvik's Triton, som ligger bag noget af det bedste hundemateriale, der findes i Danmark i dag. Udover, at vi har 8 hunde, der deler gener med kennel Jarvik's T-kuld, har Kennel Frost 'n' Fun 11 hunde med samme linjer samt Kennel Husky Horizon, der har tre hvalpe efter Triton. Samtidig med, at alle hundene er fantastiske slædehunde, der arbejder 100% hver gang, de bliver spændt foran vogn eller slæde, er de alle også meget smukke og velbyggede repræsentanter for racen Siberian Husky med helt igennem suveræne temperamenter - senest har både Ulvedalen's Loke og Vakarevo's Balto på udstilling i Bjursås opnået 1. pr med CK!

Og så er vi ikke længere i tvivl -  Tir er drægtig! Det er i dag præcis en måned siden, 1. parring fandt sted, og vi forventer hvalpe omkring d. 26. april. Sidste gang fødte Tir nøjagtig på 63. dagen, og vi er spændte på, om hun igen er præcis. >>> Hvalpe

Vi får allerede henvendelser om hvalpene, og det er dejligt, men - for der er nemlig et men! Hvalpe fra denne parring er lavet med henblik på, at hundene skal anvendes som slædehunde. Det er altid ærgerligt at skulle skuffe de positive og forventningsfulde folk, der henvender sig, men vi er nødt til at melde så klart ud som muligt: Nogle få hvalpe fra denne parring vil KUN blive solgt til andre slædehundekørere eller mennesker, der har besluttet sig for, at de gerne vil i gang med sporten.

17. mar.
Nyt under scrapbogen >>> Her
11. mar.

Susan i mål efter 3. og sidste heat!

VM 2008 er slut! Læs mere >>> Her

5. mar.

Det ligner ikke forberedelserne til VM og har ej heller noget med det at gøre! Björn Uglem har igennem en årrække opbygget et guldgravermuseum med alt fra en saloon til et roadhouse. Den lille "City" er en kopi af det miljø, som man i perioden, hvor Goldrushen var på sit højeste, kunne støde på, når man kom ind til byen med sit guld. Björn, der har rejst og rejser en del i Alaska, har en stor viden inden for denne periode. Björn var ikke i tvivl om, at vi skulle have en legedag, hvor vi klædt i historiske klæder, skulle agere beboere i et tidstypisk miljø, hvor Björn tog en hel del billeder, der bl.a. kan ses i Dawson Daily. Efter vores "legedag" blev Björn så optændt af det historiske vue, som vi var med til at skabe, at han kontaktede journalist Marit Manfredsdotter fra "GrensePosten", som dagen efter kom hertil for at lave en artikel om den helt unikke historiske sammenhæng mellem goldrushen, siberian husky samt Härjedalen og Norge. Historien er i korthed den, at en af de første, der skabte sig en formue på guldgravertiden og tillige blev en af Amerikas rigeste mænd, var Erik O. Lindblom, født i ludfattige kår i Lofsdalen bare 50 km fra Funäsdalen. Lindblom blev en af Nomes mest betydningsfulde mænd og sørgede bl.a. for, at nordmanden Leonard Seppala kom til at køre nogle af de allerførste siberian husky, der kom til Alaska fra Sibirien. Lindblom købte simpelthen hundene og lod Seppala køre dem i All Alaskan Sweepstakes, hvilket var afgørende for udviklingen af siberian husky som den dengang altdominerende slædehund til konkurrencekørsel. Faktisk skulle disse første hunde, som Seppala kørte, have været brugt til en ekspedition ledet af Amundsen, som alligevel ikke blev til noget. Denne sammenhæng mellem Härjedalen, Norge, Nome og siberian husky er man faktisk først blevet opmærksom på for ganske nylig, og det er en fantastisk oplevelse for os helt tilfældigt at blive ramt af historiens vingeslag og være med til at formidle kendskabet til denne historie.

På ovenstående billede ses: Claus (Husky Horizon), Olivia og Amanda samt Björns kæreste Mariann (Vilhelmina) Bo og Susan (Ulvedalen) samt Magnus og Jette (Husky Horizon)

GrensePosten er en avis, der udkommer dels i Härjedalen og dels i området omkring Rørås i Norge. Artiklen om Goldrushmuseet bliver bragt i Påskeudgaven. 

3. mar.

Hva' er nu det? En slæde lastet med post og skind på vej til Nome?

Læs mere >>> Her

28. feb.

Opdatering af dagbog >>> Her

Freja og Kraka efter en god tur med 6-spand og Bo

26. feb.

Tir til parring - og hun insisterede på denne stilling :-))

Se mere under hvalpe >>> Her

21. feb.

Dagbogen er opdateret >>> Her

Jabba har fundet en duft fra Tir, der "måske" har afmærket for et par dage siden - han er det, man ville benævne uden for pædagogisk rækkevidde :-)

18. feb.
Løbet i Nornäs er veloverstået - læs mere >>> her 

 

Lottes hjemmebagte "Musherkage" afsluttede løbet i Nornäs. 

Det er altid super hyg'ligt at være sammen med Frosterne!

Munin og Hugin efter en god lang tur på fjeldet!

Tilbage på Skogen, hvor vi fortsætter træningen. Der skal lægges planer for, hvordan vi skal sætte holdet til det næste løb. Vi håber, at Tir bliver klar til VM, så hun kan gå lead på 4-spandet. Hendes tilstedeværelse giver de unge hunde en ro og sikkerhed, som hun qua sin alder og erfaring bidrager med til spandet.

I denne uge er Team Husky Horizon også på Skogen, og vi har i dag sammen været på en god tur på fjeldet med 2 gange 8-spand. En super oplevelse, hvor de to spand blev mødt af både et tungt spor, hård kuling og en masse sne-scootere.

Klar til afgang! 

Team Husky Horizon skal tilbringe uge 8 på Skogen, og det er en fornøjelse at være sammen med

 ligeså gale hundemennesker som os selv :-)

13. feb.

Loke og Thor i lead på 4-spandet, der skal køre konkurrencen i Nornäs d.16. og 17. februar.

Vores 6 unge hanner på arbejde!

Freja efter en tur i lead. Sneen er så absolut Frejas element - hun elsker at arbejde i front og bliver så glad, når hun kommer hjem efter veludført arbejde.

Vi vil i det omfang, at vi har mulighed for at komme på nettet,  opdatere hjemmesiden >>> Dagbog fra træningslejr i Funäsdalen

7. feb.

Fenrisulven Tir er i dag øjenlyst og fundet fri for arvelige øjensygdomme; Cataract og PRA

...... så nu venter vi kun på løbetid!

2. feb.
Vi er nu i fuld gang med forberedelserne til vores ophold i Funäsdalen, hvor vi skal være til midten af marts måned. Vi glæder os meget til at komme af sted og indleder vores ophold med SPHM-draget i Nornäs, hvor vi kører 4-hundeklassen som forberedelse til VM i Åsarna i midten af marts.

Team Husky Horizon vil joine os i de 2 af ugerne i Funäsdalen, og det skal blive så hyg'ligt med varm kakao på terrassen, når vi alle kommer hjem efter vores slædeture.

Der er blevet pakket adskillige kilo fedt af den fineste kvalitet til 5 ugers forbrug! 

Og syet flere par sokker i både polar fleece og i twill. Produktionen varer ved nogle dage endnu :-)

24. jan.
Kennel Ulvedalen har i dag haft kennelbesøg som en del af opdrætteruddannelsen hos DKK. Det betyder, at vores kennel er blevet godkendt uden anmærkninger, og at Susan har bestået opdrætteruddannelsen.

Tak til Kaj Klysner (kreds 10) for en meget spændende snak om avl, om principper og meget andet vedr. avl og opdræt. 

23. jan.
>>> Photo-diary of Idun.. Du finder den også under fotoalbum.
19. jan.
Frost 'n' Fun Idun er nu flyttet til Ulvedalen. Idun er lillesøster til Hugin og Munin - vores to unge hanner, der løber i vores super otte spand!. Tak til Lotte og Peter Frost fordi vi fik lov til at erhverve os endnu en hvalp fra jer!

Frost 'n' Fun Idun født 13.11.07

Kraka har fået sig en ny - meget lille - legekammerat!

8. jan.
Se opdatering af besøget af elever fra Nordsjællands Hundeadfærdsskole >>> Her
31. dec.

Sidste træning i år i Hvalsø >>> Her

Godt nytår og på gensyn i det nye år, hvor der venter en spændende periode bl.a. med et længere træningsophold i Funäsdalen og et nyt familiemedlem:-)

27. dec.
Hjemme igen efter nogle fantastiske dage i Särna, hvor vi fik fejret julen, som den bør fejres - nemlig i sneen! Tusind tak til Lotte og Peter Frost fordi det var muligt at opleve hvid jul i år! >>> Hvid jul 
 

Kennel Ulvedalen

v/ Susan Hansen og Bo Petersen, Fælledvej 4, 4281 Gørlev

+45 59 50 20 54
SH